SKILTEKULTUREN ØDELÆGGER BYBILLEDET
Butikkernes facader og deres skiltning har stor betydning for hele byrummets karakter og fremtræden. Med den stigende privatbilisme i 1960’erne og 1970’erne ændrer gadebilledet sig grundlæggende fra at være de gåendes gade til at blive bilernes gade. Dette fik stor indvirkning på butikkernes skiltekultur, da kunderne ikke længere kun passerede forbi med 5 km/t men også susede forbi i biler. Det var derfor ikke længere tilstrækkeligt med det simple laugskilt, som skomageren, optikeren eller bageren ellers havde haft hængende. Butikkernes facader blev til store glaspartier eller pakket ind i alle mulige smarte beklædninger med store lysskilte i kampen om de forbipasserendes opmærksomhed. Denne øgede konkurrence om kunderne underminerede gradvist den helhedsfornemmelse, der ellers oprindeligt var at finde i samspillet mellem husene og deres skiltes form, farve og placering.
Irma på hjørnet af Stengade og Fiolgade
Snehvide på det modsatte hjørne af Stengade og Fiolgade
BYENS BUTIKKER OG SKILTE DENGANG
I denne lille film vises et udvalg af Helsingørs butikker med deres skilte og facader (fra midten af 1970’erne og ind i 1980’erne).
OMLÆGNING TIL GÅGADER
I bestræbelserne på at gøre bykernen mere imødekommende og menneskevenlig begyndte man allerede i slutningen af 1960’erne at omlægge nogle af de centrale gader til gågader; først Bjergegade, dernæst Stjernegade og til sidst Stengade. Eksisterende fortove og asfaltbelægning blev fjernet, og gågaden fik så ny belægning i fuld bredde over hele gaden.
MENNESKER OG TRAFIK I HELSINGØR
Interview med byplanlægger Jan Gehl om hans analysearbejde i Helsingør i 1960’erne.
SKILTNINGEN ÆNDRER SIG
Den trinvise omlægning af byens hovedstrøg fra bilgader med smalle fortove til bilfrie forretningsstrøg ændrede samtidig ved kravene til butikkernes skiltning. Dermed blev de første skridt taget til at genetablere et harmonisk forhold mellem butikkerne, bygningerne, skiltningen og gademiljøet. Når mange af de forbipasserende ikke længere sad i biler eller busser, der susede forbi, men i stedet roligt kunne slentre gennem gaden, var det ikke længere påkrævet med en så markant profilering og skiltning fra butikkernes side.
SKILTE OG FACADER KULTIVERES
I foråret 1971 udkom publikationen ”Skilte og Facader”, som blev udleveret gratis til butiksejerne i et forsøg på at skabe en dialog omkring skiltningen i byen. Målet var at få butikkerne til at ”rense” husfacaderne for unødvendig indpakning og samtidig dæmpe den voldsomme skiltning, som i løbet af de seneste årtier havde domineret større og større dele af bybilledet. Det lykkedes i store træk, både gennem dialog og regulering, at vende skilte- og facadekulturen, så den ikke i så høj grad forringede byens oprindelige udtryk, men i stedet udnyttede de smukke gamle facader som en del af butikkernes udtryk og profil. Nogle butikker fandt ligefrem de gamle laugskilte frem igen, og andre bevarede de gamle dekorative, malede skilte, som dukkede op bag de gamle facadebeklædninger.
HUSENE FÅR JORDFORBINDELSE
Efterhånden som ændringerne blev implementeret, sås det tydeligt, hvordan husene pludselig fik jordforbindelse igen. Ved at afvikle de store glasfacader eller den meget bombastiske indpakning og skiltning, trådte husene nu frem på ny og kunne igen opleves som en integreret del af det samlede gade- og bybillede. Byens indbyggere begyndte derved for alvor at se, hvordan de nye tiltag omkring skilte og facader fik en positiv indvirkning på gadebilledet i bykernen.
Butiksfacader i Helsingør
