BYENS TAGE
Man kalder også taget for husets femte facade, og dets udformning sætter et stort præg på hele husets udtryk.
I Helsingør finder man bygninger med mange forskellige typer tagkonstruktioner. Taghældninger i bykernen skal typisk være på mellem 40 og 50 grader og helst med tagets rygning i midten af bygningen, som man ser det på det klassiske saddeltag, der, som ordet antyder, er placeret som en saddel hen over husets bærende mure.
Saddeltag på Lappen 20
AFVALMET TAG
Hvis man ønsker, at taget skal have en blødere afslutning og en ikke alt for høj endegavl, kan man give det sidste stykke af taget en skrå afslutning. Det kaldes at ”afvalme” taget, og den metode ses mange steder i bykernen. Særligt hjørneejendomme benytter ofte afvalming, når tagfladerne skal mødes.
Til højre ses et smukt eksempel på, hvad afvalming kan gøre for et hus.
Sct Olai Kirkeplads 5
SKRÅTAGE
På sidehuse eller mindre udhuse kan man se eksempler på helt asymmetriske tage med fald kun til den ene side. Dette benyttes ofte, når et hus skal placeres lige op til en nabogrund.
Eksempel på skråtag fra Lappen 18
MANSARDTAG
Byen har også mange eksempler på det lidt mere specielle todelte mansardtag med de karakteristiske stejle sider, der typisk er beklædt med tegl eller skifer. Hvis den allerøverste del af et mansardtag er næsten fladt, kaldes det et ”københavnertag”. Fordelen ved denne type konstruktioner er, at de tilfører bygninger et mere fyldigt udtryk og samtidig giver god mulighed for fuld udnyttelse af tagetagen.
Eksempel på mansardtag i Sct Anna Gade 4
TAGBELÆGNING
Der findes et utal af forskellige typer af tagbelægninger. Gammel dansk vingetegl er en klassisk tagbeklædning, der har været brugt i Danmark siden 1500-tallet, og som benyttes i stor stil over hele Helsingør.
I den gamle bykerne anvender man primært rød vingetegl, som giver et flot og autentisk udseende, der harmonerer godt med de gamle historiske huse. Den er oprindeligt inspireret af en hollandsk vingeteglsten og er en traditionel rød, mat teglsten, som er kendt for sin karakteristisk bløde form med en vinge på den ene side og en buet kant på den anden.
Et tegltag har med dets bølgede overflade også den særlige egenskab, at det skifter udtryk afhængig af hvad tid på dagen og året, lyset falder på det.
Nyt tegltag på Karmeliterhuset
GENBRUGSTEGL
En teglsten kan holde i over 100 år og er derfor et af de mest holdbare tagmaterialer, der findes. Når man renoverer et tag på et gammelt hus, ser man ofte, at de gamle teglsten bliver genbrugt og lagt på den nyopførte tagkonstruktion. Det kan nemt blive alt for påfaldende at blande gammelt og nyt tegl, så derfor er genbrugstegl et meget vigtigt element, når man restaurerer ældre ejendomme. De kan give et gammelt hus en naturlig og smuk patina, og så er det samtidig også en meget bæredygtig metode, som sparer miljøet for brænding af nye tegl.
Eksempel på genbrugte tegl i Stengade 20
MUNKE-NONNE-TEGL
På meget gamle bygninger fra middelalderen kan man finde de specielle munke-nonne-tegl, som bl.a. kan ses på Sct. Mariæ Kirke. De er opbygget efter et helt andet princip end den klassiske vingetegl. Der anvendes en kombination af to forskellige teglsten, hvor den ene (nonne – en lidt bredere sten) ligger nederst med buen nedad, og den anden (munk – en lidt smallere sten) ligger øverst med buen opad. Denne type findes ligefrem i en såkaldt ”Helsingørmodel”. Tagfladen bliver tydeligt anderledes end ved den klassiske vingetegl, da munke-nonne-tegl med de to forskellige teglsten oven på hinanden skaber en højere bølgeprofil.
KOBBER OG SKIFER
I Helsingør er der kun ganske få bygninger med kobbertag. Bortset fra Sct. Olai Kirke og enkelte steder, hvor der er tårne, spir, kviste, frontspidser og lignende, har ingen af de historiske bygninger i bykernen kobbertag.
Man kan derimod godt finde bygninger, f.eks. Helsingør Rådhus, der ikke har tegl som tagbelægning, men i stedet naturskifer. Skifer er et naturprodukt, som giver en smuk mat og grå overflade.
Udskiftning af skifer og kobber på Helsingør Rådhus
