Helsingør Gasværk bliver nedlagt i 1977, og dermed er det sidste kommunale kulgasværk fortid.
I denne hyldest til det gamle gasværk som et stykke arkitektur, hvor der ikke er sparet på detaljer og udsmykning, forklares, hvorledes kullet bliver til gas, samtidig med at der stilles spørgsmål omkring fremtidens energiforsyning.
I filmen spørges der:
“I dag mener vi at kunne se en ende på verdens oliereserver, men kul er der nok af til i hvert fald 500 år. Er det klogt at nedlægge alle kulgasværker under disse omstændigheder og gå over til olie-gas? Er det rimeligt?”
Instruktør: Michael Varming
Dokumentarfilm fra 1977, 18:04 min.
Filmen ligger på Det Danske Filminstituts hjemmeside.